...

Glutenfri Madeleines med karamel og hindbær

Anelises Glutenfri madeleines med karamel og hindbær

De bedste ting kommer i små størrelse

Har du nogensinde hørt “De bedste parfum kommer i små flasker”? 😊

Det er noget jeg tit joker med, for jeg er lille… altså, i højden… meget petit og køber også nogle gange, tøj som er markeret med “petit”.

Sådan har jeg det med denne kage. Jeg synes madeleines har de perfekte størrelse, der passer lige i munden og giver en kæmpe smagsoplevelse.

Glutenfri madeleines er noget jeg længe har ønskede at kaste mig ud i. Faktisk, har jeg prøvet en gang før, sidste år, men jeg synes jeg endte med en underlig gooey dej, som lignede noget fra en anden planet.

Denne gang var jeg mere forsigtigt og jeg tænker måske min fejl sidste år var, at jeg ventede ikke til smøret var kølet ned til stuetemperatur.

Så her får du en super lækker opskrift på glutenfri madeleines med karamel (aka. doce de leche) og hindbærstøv.

Kagerne kan både laves i en “chic” udgave med den lækreste chokolade coating med chokolader fra Callebaut/Caccao Barry (reklame, da jeg er ambassadør for Callebaut og en del af deres bloggerfamilie), eller i en enklere udgave med flormelis blandet med hinbærstøv.

Til kagerne brugte jeg Finax Glutenfri – basis mix (den røde). Selvom jeg foretrækker min egen melblanding til enhver tid, synes jeg det er befriende at have mulighed for at bruge færdigkøbt glutenfri mel. Og det er ekstra godt, hvis jeg nu står og mangler én af de vigtige ingredienser til min egen blanding.

Så kan jeg bare tage Finax ud af skabet og bruge den som jeg ville gøre med min egen.

Opskriften er udviklet med Valsemøllens glutenfrie melmix, Finax (reklame). Det har jeg gjort, da nogle gange I spørger mig til færdigkøbte melmix i stedet for at bruge min opskrift (som du kan download ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev).

OBS: du må ikke bruge Finax hvis du har hvedeallergi eller intolerance, da melet er udviklet med glutenfri hvedestivelse. Har du cøliaki og er du ikke ekstra sensitiv, kan du sagtens bruge Finax, uden at det påvirker dig.

Lad mig vide hvad du synes om mine glutenfri madeleines herunder i kommentarfeltet (giv gerne stjernerne) eller tag fat i mig på Instagram: @anelise_severinsen. Har du lyst til at dele dit bagværk med mig, brug gerne tagget #bagMedAnelise eller tag mig på Instagram.

God bagelyst 💖

Glutenfri madeleines by Anelise Severinsen

Glutenfri Madeleines med karamel og hindbær

Længe har jeg ønsket at prøve disse fine små franske kager. Her får du en anderledes version, hvor der både er karamel og hindbærpulver i dejen. Kagerne er desuden coatet med de lækreste chokolader fra Callebaut/CacaoBarry, som fuldender smagsoplevelsen.
5 fra 1 stemme
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 18 minutter
Hvil på køl 8 timer
Samlet tid 8 timer 38 minutter
Ret Dessert, Snack
Køkken Fransk
Antal 21 kager

Udstyr

  • 2 madeleinesforme i silikone (affiliate link) med plads til 9 stk

Ingredienser
  

Kagedej

  • 90 g smør
  • 90 g glutenfri melmix fra Finax, den røde - du kan sagtens bruge min egen lys melblanding
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 stk æg - stuetempereret
  • 1 nip salt
  • 90 g sukker
  • 100 g dulce de leche - den fra dåsen
  • 1 tsk frysetørret hindbærpulver

Chokolade coating

  • 100 g Zéphyr Caramel fra Cacao Barry
  • 100 g Ruby fra Callebaut
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen

Sådan gør du
 

Kagedej

  • Inden du kommer i gang, sørg for alle ingredienser er stuetempereret.
    Bruger du en form, der er lavet af metal/aluminium, så start med at smøre formen med smør, drys med mel (og bank overskydende mel af) og sæt formen på køl indtil du skal bruge den.
    Jeg kan nu godt lide at bruge silikoneformer, så min er lavet af silikone og jeg har 2, for at undgå det kommer til at tage for lang tid før jeg starter med at bage, til jeg har bagt alle kagerne.
    Smelt smør og dulce de leche sammen i en lille gryde ved laveste varme. Det er vigtigt, at smøret lige akkurat smelter og ikke begynder at koge og skille. Rør i gryden i ny og næ. Lad karamelsmør køle ned til ca. 40 grader - hvis det er blevet varmere end det.
    Sigt mel, bagepulver og hindbærpulver sammen i en skål og sæt den til side.
    Pisk æg og sukker rigtigt godt og længe (ca. 5 minutter) - brug gerne en elpiskeris. Tilsæt melet i og pisk til alt melet er inkorporeret. Hæld karamelsmør i en tynd stråle, under konstant piskning. Pisk indtil der opnås en ensartet dej. Dæk skålen med køkkenfilm (eller andet, der gør at skålen lukker tæt) og sæt dejen på køl i mindst 2 timer - gerne 8 timer. Dejen kan sagtens holde sig fint på køl i op til et døgn.
    Tænd ovnen ved 200° grader over-/ og undervarmen. Fyld madeleinesformene med 1 tsk dej. Du skal ikke forsøge at glatte dejen ud i formen. Det er helt okay, du bare har en dut dej i midten af hvert hul. Dejen skal nok sprede sig under bagningen.
    Bag kagerne I 15-18 minutter ved den midterste rille. Ovne er forskellige, så tjek gerne hvor længe kagerne skal have i din. Tjek om de er gennembagt ved at stikke én kage med en tandstik. Er tandstikken tør, så er kagerne færdige.
    Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle lidt ned i formene (derfor har jeg 2 forme). Brug en lille palletkniv (eller smørkniv) til at løsne kagerne fra formen. Lad dem køle helt ned på en bagerist.

Chokolade coating

  • Smelt og temperer hver chokolade i sin egen skåle. Jeg bruger mikroovnen - min er ikke særlig kraftfuld, så jeg kan sagtens smelte chokoladen ved den maks. styrke op til 60 sekunder, uden at den begynder at smelte. Når chokoladen begynder at smelte, giver jeg ca. 10 sekunder ad gangen inden jeg rører skålen med chokoladen og tjekker temperaturen.
    Begge chokolader skal smeltes op til 45° grader. Når chokoladen har den rigtige temperaturen, smider jeg en lille bitte håndfuld med chokoladeknapper oven på den smeltet chokolade og rører i den, indtil temperaturen falder til ca. 30° grader.
    I en 3. skål, hæld lidt af hver chokolade og lav en lille marmorering med en tand stik. Sørg for ikke at blande chokoladerne for meget her i starten.
    Hæld ca. 1 tsk marmoreret chokolade i hvert hul og sæt straks kagerne tilbage i formen (den samme form, som du har bagt kagerne i. De skal være rene og tørre), giv gerne et lille tryk i hver kage, så chokoladen fordeler sig igennem hele fordybning.
    Sæt formene på køl i ca. 10 minutter og tag kagerne ud af formen.
    Så skal der nydes de lækre, svampede kager med en kop caffe latte, varm chokolade eller en the.

For en enklere udgave

  • Har du ikke lydt eller tid til at lege med chokoladen, kan du sagtens pynte kagerne på en enklere (og hurtigere) måde.
    Bland I en skål 2 spsk flormelis og 2 tsk hindbærpulver. Mens kagerne er stadig lune, drys flormelis blandingen over dem. De kan nydes både lune eller kolde.
    Har du kager til overs kan du sagtens fryde dem ned i en frysepose.

Noter

Jeg foretrækker til en hver tid min egen melblanding - opskriften får du på mail, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Men jeg synes også det er dejligt, at have fleksibilitet til at bruge andre slags mel, som kan findes i de fleste velassorteret supermarkeder. 
Til denne opskrift kan du frit vælge om du bruger Finax eller min egen melblanding. 

Skal du gluten i?

No problem! Bare erstat det glutenfrie mel med hvedemel - 1:1 og så er du kørende.
Keyword chokolade, glutenfri, Snacks, valentinsdag
Tried this recipe?Mention @anelise_severinsen or tag #bagMedAnelise!

Flere opskrifter fra denne kategori

Glutenfri oreokage

Glutenfri oreokage

Kagen for chokolade-elskere. Den dybde mørke chokolade passer perfekt sammen med den let syrlig og fløjlsblød creme

læs mere
Fastelavnsdonut med solbærcurd

Fastelavnsdonut med solbærcurd

Syrlig solbærcurd, blød og rund vanilje chantillyAf alle kager i verden, er vandbakkelserne min yndlings slags... Som barnet spiste jeg tit vandbakkelser fyldt med dulce de leche, og var noget jeg tit købte ved bageren, fordi... tja, det er ikke noget man selv laver...

læs mere

0 Comments

0 kommentarer

Indsend en kommentar

error: Content is protected !!

Discover more from anelise.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading