...

Krydret Solbær Cheesecake

Krydret solbær cheesecake Anelise
Krydret solbær cheesecake Anelise
Krydret solbær cheesecake Anelise

Solbær med sortpeber, syrlig yuzu ostemasse og krydret kiksebund

Da jeg deltog i Den Store Bagedyst, vovede jeg at kombinere krydderier med bær… ting man ikke nødvendigvis sætter sammen.

Resultatet er en eksplosion af smag, som vækker alle sanser.

Jeg elsker cheesecake, især når der er surprise-elementer i den.

Så… denne her kunne ikke være anderledes. Der er 2 slags ostemasse, en med solbær og sortpeber og en anden med yuzu sirup.

Bunden er krydret med Dukkah – en mellemøstlig krydderiblanding, der virkelig pifter smagen op.

God bagelyst og velbekomme!

PS: Husk at dele dine billeder med mig på Instagram. Det gør du ved at tagge mig @anelise_severinsen og brug #BagMedAnelise 🙏

Digestivebund

1 stk.

250 g digestive kiks (jeg brugte den glutenfrie hjemmelavet version)
120 g smeltet smør
2 tsk Dukkah krydderi blanding (fra Mill & Mortar)
1-2 tsk lys sirup (kan undlades)

Tænd ovnen på 175C – varmluft.
Hak/bank kiks i små stykker, bland den med smletet smør, krydderi blanding og sirup (hvis du bruger sirup).

Tryk dejen fladt og jævn på en springform. Jeg brugte en ø22 cm slip-let form fra Aldente.

Bag bunden midt i ovnen i ca. 12 minutter – eller indtil gyldne ved kanten.

Lad bunden køle helt ned i formen, evt. i fryseren.

Ostecreme med yuzu

400 g flødeost (jeg brugte Philadelphia)
150 g flormelis
3 blade husblas
2 1/2 dl piskefløde
2 tsk yuzu sirup
Revet skal fra 1 citron

Læg husblas i blød i koldt vand, i ca. 10 minutter.

Pisk flødeost, piskefløde, yuzu og flormelis sammen til du får en blød og luftig creme.

Flyt husblas til en lille gryde (vrid noget af vandet af, men lad der være lidt vand tilbage, som du bruger til at smelte husblas med). Varm husblas med vand ved svage varme, indtil den smelter helt.

Tag en lille portion af ostecremen og rør det godt med den varme og smeltet husblas. Vend blandingen i ostemassen ad 3 omgange.

Hæld ostecremen ovenpå den kolde bund og stil den på køl mens du laver lag nummer 2.

Ostecreme med solbær

5 blade husblas
100 g solbærpuré
100 g flormelis
200 g flødeost (jeg brugte Philadelphia)
1 dl piskefløde
1/2 tsk sortpeber

Læg husblas i blød i koldt vand, i ca. 10 minutter.

Varm solbærpuré sammen med sortpeber op til kogepunktet.

Vrid husblas fri for vand og rør den i den varme puré.

Pisk flødeost, piskefløde og flormelis sammen til du får en blød og luftig creme.

Vend solbærpuréen i ostemassen ad 3 omgange.

Hæld solbær-ostecremen forsigtigt ovenpå den kolde og stabile ostemasse. Lad den være på køl mens du forbereder geléen.

Solbærgelé

4 blade husblas
1,5 dl solbærsaft
70 g sukker
2 tsk vaniljeekstrakt
1/2 tsk violet color (jeg brugte den fra Dr. Oetker)

Læg husblas i blød i koldt vand, i ca. 10 minutter.

Bring solbærsaft, sukker og vaniljeekstrakt i kog.

Vrid husblas fri for vand og rør det i den varme væske. Rør farven i. Lad geléen køle ned til ca. 25C og hæld den forsigtigt ovenpå solbærlag.

Sæt den på køl og lad den stivne helt – i mindst 2 timer.

Pynt

Chokolade spåner
Chokolade rør
Krystalliseret hvid chokolade
Sukker krymmel
Friske blomster

Når cheesecake har sat sig helt, kan du forsigtigt køre en tynd kniv langs kanten af formen. Flyt cheesecaken til et fad og pynt som du vil.

Har du slet ikke lyst til at pynte den, er den også flot som den er.

0 Comments

0 kommentarer

Indsend en kommentar

error: Content is protected !!

Discover more from anelise.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading