...

Cappuccino-Karamel Moussekage

Cappuccino moussekage
Cappuccino kage fra Anelise
Cappuccino karamel moussekage - Anelise fra Bagedysten

Fyldig og cremet til den ægte kaffe-elsker

Cappuccino har længe været en favoritdrink… selvom jeg må indrømme, at latte macchiato er blevet favorit i de sene år.

Cappuccino-karamel kage smager skønt af kaffe – ja, der er kaffe i næsten alle lag 🙈, som så bliver afbalanceret af den runde og søde smag fra karamellen.

Idéen til kagen opstår efter min datters yndlings iskaffe: med karamelsirup.

Formen jeg brugte er color 3D fra Silikomart, der rummer 1460 ml og er ø 20 cm x 5 cm.

Når du laver den gennemsigtige glaze, lad være med at lave den samme fejl som jeg lavede her: jeg forsøgte at pensle kagen med glaze… men de øddelage overfladen en lillesmule. Det du kan gøre, i stedet for at hælde glazen oven på kagen er airbrushe, hvis du ejer sådan en maskine.

Kagen er ellers super nem at lave og det eneste den kræver er lidt tålmodighed, så alle elementer bliver bundfrosne.

God bagelyst og lad mig vide hvad du synes om kagen.

Kram og solskin ☀️

Anelise

Pin this recipe - Cappuccino karamel kage
Cappuccino karamel moussekage - Anelise fra Bagedysten

Cappuccino-Karamel Moussekage

Indrømmet, jeg er kaffe-elsker!
🙋‍♀️
No ratings yet
Ret Dessert
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Pekan & Cappuccino Brownie

  • 100 gram smør
  • 100 gram Cappuccino chokolade fra Callebaut
  • 2 æg
  • 65 gram glutenfrimel* - jeg bruger min egen blanding, men du kan godt bruge den du plejer
  • 90 gram sukker
  • 1 tsk vaniljepaste
  • 1/4 tsk salt
  • 50 gram pekannødder - rister og hakket

Karamelmousse

  • 3,5 blade husblas
  • 100 gram Gold chokolade fra Callebaut
  • 100 gram karamel (dulce de leche)
  • 1/2 tsk flager salt
  • 3 dl piskefløde

Pisket Kaffeganache

  • 100 gram hvid chokolade fra Callebaut
  • 2 blade husblas
  • 150 gram piskefløde (1)
  • 300 gram piskefløde (2)
  • 20 gram god kaffebønner - hele
  • 6 gram maletkaffe
  • Mælk som ekstra tilføjelse til fløde (1)

Nappage (gennemsigtig glaze)

  • 210 gram vand
  • 230 gram sukker (1)
  • 50 gram sukker (2)
  • 7 gram pektin
  • 5 gram citronsaft
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen

Sådan gør du
 

Pekan & Cappuccino Brownie

  • Smelt smør ved lav-varme, tag gryden af varme og tilsæt chokolade, under omrøring, indtil chokoladen smelter.
    Pisk æg sammen med sukker og vaniljepaste til en lys og luftig creme.
    Vend chokoladesmør i æggesnaps, tilsæt mel og vend forsigtigt. Tilsæt salt og hakket dekan og vend forsigtigt en sidste gang.
    Hæld dejen i en silikoneform (jeg brugte en på 21 cm).
    Bag kagen ved 175 grader varmluft i 15 minutter.

Karamelmousse

  • Læg husblas i blød i koldt vand.
    Smelt chokolade op til 45 grader.
    Kom 1/2 dl piskefløde i en gryde sammen med karamel og salt, varm det op til lige under kogepunktet.
    Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør husblas i den varme karamel.
    Pisk den resterende fløde til let skum og vend den i karamellen ad 3 omgange.
    Hæld moussen i formen - start i den yderste ring. Og så hæld mousse i hver anden ring i formen. Sæt den i fryseren mens du laver ganachen.

Pisket Kaffeganache

  • Hæld piskefløde (1) i en gryde sammen med kaffebønnerne og lad den koge op, skru ned for varmen og lad den simre i et par minutter.
    Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
    Hæld chokolade i en høj kande.
    Tag gryden af varmen og lad fløden køle ned i ca. 30 minutter. Vrid husblas fri for vand og rør den i den varme fløde. Si fløden for at fjerne kaffebønnerne, tilsæt mælk, så du ender igen med 150 gram fløde.
    Er din fløde blevet kold, så varm den igen top til 60 grader. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad den træk i et par minutter. Stavbland massen indtil chokoladen er blandet godt sammen.
    Hæld den kolde fløde (2) mens du stavblænder og tilsæt den maletkaffe for lidt ekstra struktur. Hæld ganachen i en skål og lad den køle ned til ca. 5 grader - tildækket med køkkenfilm.
    Flyt den kolde ganache til en skål og pisk den med elpiskeris indtil den er blevet fluffy og har næsten fordoblet i mængde. Flyt ganachen til en sprøjtepose og sprøjte den i de ringe, der ikke har fået mousse. Resterende ganache kan du sprøjte over det hele.
    Tag din afkølet brownie og tryk den ned i gamachen så bund og ganache fylder hele formen.
    Lad den fryse nattenover inden du tager kagen ud af formen.

Nappage (gennemsigtig glaze)

  • Bland vand sammen med citronsaft. Bland så sukker (1) sammen med pektin og tilføj denne blanding over i citronvandet ad flere omgange. Rør altid ved hver tilføjelse. Bring blandingen i kog, under konstant omrøring med en piskeris.
    Tilsæt sukker (2) ad 3 omgange og lad glazen koge op igen.
    Tag gryden af varmen og sæt den på køl indtil den eer 37 grader.
    Inden du hælder glaze ovenpå kagen skal du varme gazen så den er 50-60 grader.
    Vil du have en lidt mere flydende glaze, kan du godt tilføje op til 30% vand, på den måde, kan du airbrush din kage med glazen

Pynt

  • Du kan pynte kagen med chokoladeperler, sukkerperler eller chokoladebånd.

Noter

Vil du bage bunden med gluten? Så kan du bare erstatte glutenfrimelet ligeud med hvedemel.
Keyword glaze, glutenfri, moussekage
Tried this recipe?Mention @anelise_severinsen or tag #bagMedAnelise!

0 Comments

0 kommentarer

Indsend en kommentar

error: Content is protected !!

Discover more from anelise.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading