...

Valentinskage

Valentinskage Anelise
Valentinskage Anelise snit

Syrligt hindbær indlæg, svampet brownie og fløjlsblød Lactée Caramel mousse…

Åh Valentines Day… det er så en skøn dag til én, der er håbløs romantisk som jeg er. 💖

Dagen fortjener sin egen kage, fyldt med kærlighed, syrlige aromaer og bløde konsistenser, der smelter i munden. Til sidst kommer det sjovt og uventet pop fra popping candy, som er blevet gemt ind i moussen.

Hubby (og børn) var ellevilde med kagen – det er jeg glad for, for kagen er blevet designet til dem. Ja, vi fejrer Valentines Dag med vores børn, for de er resultatet af vores kærlighed til hinanden.

Men hey, kagen kan sagtens blive lavet til dig selv! Det er lige så god og vigtig en grund, at kaste sig i at lave en lækker kage. 💖

En god, flot og velsmagende kage behøver ikke altid være svært at lave. 💖

God bagelyst!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Hindbær indlæg (Confit)

100 g hindbærpuré
1 blad husblas
12 g sukker

Læg husblas i blød i koldt vandt i ca. 10 minutter.

Varm hindbærpuréen sammen med sukker op til kogepunktet.

Vrid husblas fri for vand og rør den i den varme purée indtil den smelter helt.

Hæld puréen over i en 3cm ø halvkugle silikoneforme. Sæt den i fryseren indtil den er blevet fast nok, til at du kan befri indlægget fra formen.

Mørk chokolade Brownie

12 stk.

200 g smør
200 g ekstra mørk chokolade (Callebaut 70-30-38)
3 æg
175 g sukker
100 g mandelmel
25 g rismel
1/4 tsk. salt
80 g hakkede ristet valnødder

Smelt smørret ved lav varme. Tag gryden af varmen og tilsæt chokolade. Lad massen trække lidt og rør indtil chokoladen er helt smeltet. 

Pisk æg og sukker til en lys og luftig creme. Vend chokoladesmør i æggesnapsen. 

Bland mandelmel og rismel sammen i en skål. Tilsæt mel og vend det forsigtigt i. Tilsæt salt og hakkede valnødder i og vend forsigtigt indtil dejen er homogen. 

Hæld dejen i en smurt bageform på ca. 42×42 cm. Bag kagen ved 175°C varmluft i 12 min.

Lad den køle ned og skær bund med en rund udstikker på 4 cm.

TIP: Du kan også bag brownien i en bradepande.

Lactée Caramel Mousse

200 g Lactée Caramel chokolade fra Cacao Barry
300 g piskefløde
2 blade husblas
Popping candy fra Monalisa Decoration

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.

Smelt chokoladen op til 45C – med korte intervaler i mikroovnen.

Bring 100g piskefløde op til kogepunktet og hæld den i en tynd tråd over chokoladen, mens du rør i midten af skålen med en dejskraber. Rør chokoladen indtil den bliver til en homogæn creme.

Pisk de resterende 200g piskefløde til let skum og vend den forsigtigt, ad 3 omgange henover chokoladen.

Fyld ca. 2/3 del af hjerteforme. Den jeg brugte er denne her (ikke affiliate). Befri indlægget og tryk det ned i moussen. Drys med lidt popping candy og tryk brownien lidt i moussen, så den flugter med kanten af formen.

Sæt kagen i fryseren i mindt 4 timer – gerne natten over.

Pynt & Chokolade

Smelt chokoladen op til 45C. Køl den ned til 27C. Varm chokoladen op til 30-31C.
Hæld lidt chokolade på et styk kageplast (eller bagepapir) dæk chokoladen med endnu et styk kageplast. Ved hjælp af en kagerulle, spred chokoladen til et tyndt og jævnt lag. Sæt chokoladen (med papir/plast i begge sider) mellem 2 skærebræt og lad den sætte sig på køl i ca. 20- 30 min.

Hæld lidt chokolade i en sprøjtepose (eller krammerhus af bagepapir) og hold den ved 30C, ved at sætte den i 30C varmluft ovn.

Befri de frosne kager og sprøjte dem med hvid velvet. Det er en god idé, at dække bordet med køkkenfilm eller bagepapir, da kakaosmør sviner rigtigt meget.

Flyt kagerne forsigtig på et fad og sæt dem i fryseren igen.

Bland rød pasta farve med lidt pipping gel og glimmer. Fyld hjerterne i formen med pipping gel og lav nogle små dråbber rundt omkring.

Når chokoladen har sat sig, varm en lille hjerteformet udtikker og tryk den ned i chokoladen, så du laver små hjerter. Har du ikke en hjerte udstikker, kan du varme spidsen af en skarp kniv og tegne hjerterne ovenpå chokoladen.

Lav små dråber af chokoladen oven på hvert hjerte og lad chokoladen sætte sig igen. Når chokoladen er fast, pensl glimmer pulver og sæt hvert hjerte oovenpå kagen – du kan sætte den fast vha. pipping gel.

Hvis du vil, kan du afslutte herligheden med små guld flager.

0 Comments

0 kommentarer

Indsend en kommentar

error: Content is protected !!

Discover more from anelise.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading