Er du ny i kunsten af at lave macarons, så er denne opskrift måske den du skal starte med. Personligt foretrækker jeg, at lave macarons med italiensk marengs, for det giver en blankere og finere overflade på skallerne. Men det kan være tricky.Så jeg kalder denne opskrift for en der er mindre temperamentsfuld.
valgfri pasta farve - her brugte jeg 5 store dråber "bright green" fra ProGel
Guava & Jordbær Ganache
270gjordbær chokolade fra Callebaut
90gguavapuré fra Koro
15gsmør
50gfløde
Følg med på InstagramVideo-opskrifter og meget mere finder du her @anelise_severinsen
Sådan gør du
Macaron
Sigt mandelmel og flormelis igennem en finmasket si.Pisk æggehviderne ved lav hastighed til den skummer. Tilsæt citronsaft og sku hastighed til mellemhøj. Tilsæt sukker ad 3 omgange (lad sukkeret blive inkorporeret i æggehvider inden du tilsætter mere).Pisk videre i 10-15 minutter (afhængig af styrken af din kkøkkenmaskine/elpiskeris). Marengs skal være tyk, blank og skal lige akkurat bøje en lille smule i spidsen, når du løfter piskeriset. Tilsæt pasta farve og pisk kort indtil farver en blandet i marengsen.Tilsæt 1/2 delen af marengs i mandelmel og rør maks 10 gange, så der ikke længere er tørre ingredienser i denne "paste". Tilsæt resterende marengs og vende den forsigtigt i mandelpaste til den er lidt blank og falder fra dejskraber på en langsom måde, så du kan forme et 8-tal. Lige som en tyk royal icing. Du skal passe på du ikke rører for meget i dejen, for ellers vil dine macarons ikke lykkes.Hæld dejen på en sprøjtepose med den runde tyl (jeg bruger en på ø12mm).Beklæd en bageplade med bagepapir og sprøjt små dutter af dejen. Sørg for alle er ens i størrelse. Du kan evt. brug en skabelon eller en macaronmåtte. Det er vigtigt, at når du sprøjter dejen på bagepapir, holder du sprøjteposen helt lige (90° grader vinkel ift. bagepladen). Det hjælper at undgå dine macarons bliver skæve under afbagning.Bank pladen på bordet 3-5 gange, så luftboblerne kommer på overfladen af dine macarons. Prik evt. synlige luftbobler med en nål. Tænd ovnen ved 150° grader varmluft. Lad macarons hvile på bordet mens ovnen varmer op - ca. 12-15 minutter.Bag macarons I ca. 12 minutter. Lad dem køle helt af inden du tager dem ud af bagepapiret.Sådan ved du dine macarons er færdigbagt:Når der er ca. 1 minut tilbage, tjek om dine macarons er ved at blive færdigbagt. Det gør du ved at forsigtigt holde på skallen og bevæge den fra side til side. Kan du mærke skallen sidder "løst" på bunden, er macarons ikke færdig. Giv et par minutter til. Når du bevæger skallen og kan mærke både toppen og bunden er fast og du kan forsigtigt løfte den op uden af bunden ikke følger med, så er dine macarons færdigbagt og di kan tage dem ud af ovnen. Bemærk, at du ikke kan tage macarons fra bagepapiret med det samme. Du skal vente til de bliver helt afkølet.
Guava & Jordbær Ganache
Smelt jordbærchokolade op til 45° grader i mikroovnen ved korte intervaller. Rør godt i den efter hvert interval. Min mikroovn er ikke så stærk, så her kan jeg godt give 1 minut ved fuld styrke, rør ved chokoladeknapperne (som ikke er begyndt af smelte), så giver jeg 30 sekunder, rører i den, giver 30 sekunder til og så snart chokoladeknapper er smeltet, kan jeg give 10-15 sekunder indtil den rammer den rigtige temperatur. Men tjek først hvor stærk din mikroovn er.Bring guavapuré og fløde op til kogepunktet - den må ikke koge op.Hæld guavafløde over den smeltet chokolade ad 3 omgange, under omrøring. Stavbland ganache for at samle den og gør den silkeblød. Tilsæt smør og stavbland igen. Hæld ganachen i en skål og dæk den med køkkenfilm - køkkenfilm skal røre ganachen. Lad den sætte sig på køkkenbordet natten over. Eller sæt den på køl i mindst 3 timer. Er ganachen blevet for hård, til du kan sprøjte den, så lad den stå og temperere på køkkenbordet.Hæld ganachen i en sprøjtepose, klik et forholdsvis lille hul og sprøjt ganachen på halv delen af skallerne. Dæk de sprøjtet skaller med den skal, der ikke har ganache og tryk dem let sammen, så ganachen flugter med kanten af skallerne.Det bedste er at lade macarons trække i ca. 1 døgn. Men har du ikke tålmodighed til det, så må du gerne spise dem med det samme. De bliver bare bedre dagen efter, når skaller og ganachen nærmeste smelter ind i hinanden.Du kan opbevare dine macarons I en lufttætbeholder i op til 5 dage på køl. Ellers kan du godt fryse dem i et par måneder. Jeg har haft gode erfaringer med at fryse macarons både med fyld og uden (altså, kun skallerne). Du skal bare lade dem tø op i køleskabet.